Netværksdage i Vejle og København
Netværksdag 2026 – med fokus på de små samtaler
“Vi skal blive bedre til at holde små pauser til Leg på Plejehjem – for det er tit dér, samtalen mellem børn og ældre opstår,” siger en pædagog fra Holbæk
Der bliver nikket rundt om bordene.
En social- og sundhedsassistent fra Odense byder ind:
“Ja, og vi skal blive endnu bedre til at spille sammen på tværs af fagligheder – for det er virkelig der, vi kan give noget til både børn og ældre.”
Musik- og medværter fra hele landet har netop været samlet til fælles netværksdage i Vejle og København
Og sikke nogle dage!
Der blev grinet en masse til vores små legende indslag.
Vi begyndte med et inspirerende oplæg fra Frederik Svinth fra 'SNAK' om samtalekort og værdien af de små samtaler.
Resten af dagen stod på sparring, ny inspiration – og masser af leg
Tak til alle jer, der deltog og bidrog med erfaringer, refleksioner og energi. Vi glæder os allerede til næste gang