GLÆD JER: Leg på Plejehjem til Aarhus Festuge 2026

Leg på Plejehjem indtager Musikhusparken med sang, leg og musik – og selvfølgelig rasleæg, sæbebobler og silketørklæder! Tirsdag og fredag skaber vi møder på tværs af generationer. Den første dag med dagtilbud og plejehjem og den næste med babyer, forældre og ældre.

Til legestuerne har vi altid fokus på generationsmøder, så her kan børn og voksne få en sjov festuge-oplevelse – og samtidig få en smagprøve på, hvad vi laver ude på de aarhusianske plejehjem.

Vi har inviteret nogle skønne plejehjemsbeboere, som glæder sig til at lege med.

Eventet er gratis og kræver ingen tilmelding.

PROGRAM:
10.00: Vi slår dørene op
10.15: Vi synger gamle børnesange og leger med sæbebobler, rasleæg og tørklæder.
11.00: Tid til snak og hygge – vi byder på lidt godt til ganen
11.30: Tak for i dag

PRAKTISK:
Der er masser af plads til rollatorer, kørestole, barnevogne og klapvogne.

Næste
Næste

Netværksdage i Vejle og København