Kollektiver og plejehjem spiser sammen i Aarhus

I anledningen af ‘Danmark Spiser Sammen’ har Samværd matchet fire plejehjem og fire kollektiver, der skal spise aftensmad sammen i uge 45. Formålet er at være mere sammen på tværs af generationer, fordi det øger livsglæden for alle parter.

For første gang skal fire aarhusianske plejehjem spise sammen med fire lokale kollektiver - hos kollektiverne. Det sker i uge 45 i forbindelse med “Danmark Spiser Sammen”.

En kørestol parkeres ved siden af en knallert. På døren står der “Sort Guld”.

Børge på 92 år banker på, og Sofie på 22 år åbner døren. Sammen skal de nu spise aftensmad med resten af kollektivet og fem andre plejehjemsbeboere.

Det er scenariet, der kommer til at udspille sig, når fire af byens plejehjem skal på besøg hos deres lokale kollektiver til fællesspisning.

Foreningen Samværd står bag initiativet Fællesskaber på Tværs, som er arrangørerne af fællesspisningen. Siden 2017 har foreningen bygget bro på tværs af generationer. Foreningen ved nemlig, at vi alle bliver klogere på os selv og hinanden, når vi mødes på tværs.

Formålet er at inspirere flere til at mødes på tværs af generationer, og mindske ensomhed blandt unge og ældre.

For mere info om initiativet, kontakt Gry Petersen: gp@foreningensamvaerd.dk / Tlf. 22 22 92 04.

Næste
Næste

30 kommuner har nu Leg på Plejehjem!